Oplevelser

Grønland i Tivoli 2019

Hvert år er der “Grønland i Tivoli” i København 31. juli og 1. august. Dét, der i 1976 startede med at nogle grønlandske studerende mødtes i Tivoli 1. august, har i dag vokset sig til en ret stor grønlandsk kulturbegivenhed med mange grønlandske musiknavne på plakaten, boder fyldt med grønlandsk tøjdesign, kunst, håndarbejde samt grønlandske foreninger og ikke mindst grønlændere der mødes. Kort sagt to dage tætpakket med næsten alt dét, et grønlandsk-elskende hjerte kan drømme om. For når man nu ikke bare lige tager til Grønland, er det jo fantastisk, at man istedet kan få en ordentlig bid af Grønland lige midt i København. Og for danskere en oplagt begivenhed og mulighed for at få en omfangsrig smagsprøve på alt det lækre musik, kunst, design etc., som Grønland har at byde på.

Jeg skyndte mig igennem de mange boder, da min bankkonto slet slet ikke ville kunne følge med i forhold til alt det, jeg havde lyst til at købe 😉 Og derfor fik jeg heller ikke taget fotos der. Her var smukke perlehalskæder, postkort, plakater, kunst, smykker, og ikke mindst lækker mode fra grønlandske designere. Så jeg undslap nu ikke helt uden en pose med en enkelt bluse fra “Isaksen Design”, som var det første tøjmærke med rødder i den grønlandske kultur, jeg faldt over, da jeg kom til Nuuk sidste år, – og som jeg øjeblikkeligt forelskede mig i. 

Særligt for de grønlandske tøjmærker er, at mange velkendte grønlandske symboler indgår i designet. Eller velkendt afhænger nok af, hvem man er. For det var fx først her, jeg opdagede og blev nysgerrig på, og bekendt med, ulo´en (kvindekniven, som der snart kommer indlæg om også), som pryder flere af Isaksen´s design. 

De traditionelle inuit tatoveringer, som er blevet meget populære igen, ses også som mønster hos flere tøjmærker. De var på blusen, jeg købte fra Isaksen og de er også på den flotte kjole fra mærket Bibi Chemnitz, som Pernille Kreutzmann fra TIU bar til koncerten om torsdagen og som kan ses på billederne herunder. Guitarist Ivik Larsen har en T-shirt på fra samme mærke med det grønlandske flag, som også findes på en del af deres design. Nu skal dette indlæg jo ikke kun handle om tøj (selvom der var meget af det i Tivoli, både boder og også publikum iklædt grønlandsk design), og der kommer også indlæg om både grønlandsk design, mode og symboler på bloggen senere. Så det var mere bare lidt bonusinfo, og for at indvie de af jer læsere, som ikke er så meget inde i det grønlandske univers. Nu straks videre til det, som jeg havde glædet mig mest til, nemlig musikken.

Live på scenen havde jeg især glædet mig til at opleve det grønlandske singer/songwriter band TIU, skabt af sanger Pernille Kreutzmann og guitarist Ivik Larsen. Det havde faktisk stået ret HØJT på min ønskeliste, lige siden jeg hørte deres musik aller første gang i starten af 2018. Dér boede jeg i Grønland og købte deres debutalbum “Nuunneq”, efter jeg havde fået anbefalet det af en lokal. Herefter kørte sangene på daglig repeat i min lejlighed i Nuuk. Og hver gang jeg sætter TIU´s musik på nu her i København, er jeg straks tilbage dér, og ser billederne af fjeldene, isen, vandet og himlen for mig. 

Alle bands var på scenen både onsdag og torsdag i Tivoli, hvilket jo var ren luksus, hvis man var der begge dage – og da TIU også spillede i Det Grønlandske Hus i mandags, så fik jeg hele tre gange på en uge opfyldt mit ønske om at opleve dem live. Sammensmeltningen af Pernille Kreutzmanns smukke og helt unikke stemme, der folder sig ud med stor inderlighed og svøber sig omkring det grønlandske sprog og Ivik Larsens rolige og intense guitarspil er helt i særklasse. De mere end levede op til mine forventninger.

Grønlandsk musik kommer også til at fylde en del på denne blog, og jeg starter ud med netop TIU, hvor I snarest vil kunne læse et indlæg med meget mere om deres debutalbum og koncerterne. For de fortjener deres eget rum med alt det, jeg ellers hurtigt ville kunne fylde pladsen med her.

Jeg vil dog skynde mig at nævne, at der allerede er mulighed for at opleve TIU live igen i København om ganske få uger, nemlig torsdag d. 29. august i Operaen på Christiania og igen lørdag d. 31. august, hvor de spiller på “Copenhagen Songwriters Festival 2019”. Og da de er bosat i Nuuk i Grønland, er det jo ikke så tit chancen lige byder sig. 

Deres album kan også købes på iTunes, hvor det jo er så smart at man lige kan få en smagsprøve på alle sangene først, og evt. også bare købe enkelte numre. På YouTube kan man bla. finde en video til nummeret Ersarinnera. 

Hvorfor lytte til musik, hvor man ikke forstår, hvad der bliver sunget, vil nogen måske spørge. For mig er musik ligeså meget en stemning, en følelse og jo ikke mindst melodi, som jo altsammen taler universelt mellem mennesker. Musik er lyd og der er bare noget lækkert ved mange sprogs lyde. I forvejen lytter jeg meget til både fransk og italiensk musik, hvor det også er meget begrænset, hvad jeg forstår – men jeg elsker hvert sprogs unikke lyde og særpræg. Og det er det samme med grønlandsk. Nu, hvor jeg er igang med at lære sproget, hjælper musikken også – sprogets særlige lyde står tydeligere frem, når der synges på det end i talesprog. Og det er meget nemmere at opfange alle de fine nuancer i udtalelsen af ordenene. 

Nu er det ikke alle grønlandske musikere, der kun synger på grønlandsk, vil jeg skynde mig at tilføje. Og jeg nyder også flere af dem, der synger på engelsk. Men der er nu noget særligt ved det grønlandske sprog, når det folder sig ud i musikken – som hos TIU og den anden kunstner, jeg kommer til nu.

Jeg havde nemlig også havde glædet mig til et gensyn med Don Maliko, som er grønlandsk rap/hip-hop. Han var kun 16 år, da han skrev kontrakt på sit debutalbum tilbage i 2007. Det lyder altså bare totalt fedt, synes jeg, når der rappes på grønlandsk. Det var ikke kun anden gang, jeg oplevede Don Maliko live, men også at jeg hørte sangene i det hele taget, og alligevel kunne jeg stort set genkende alle numrene fra sidst, – som var på Loppen ved “Spot on Greenland” tidligere i år. Både her og i Tivoli var Don Malikos popularitet ret tydelig, hvor mange blandt publikum kunne sangene udenad. Og det er jo noget af det, som gør at man også skal ud og høre musik live. Energien, viben og intensiteten i, at det er lige nu og her. 

De ørehængende sange måtte jeg selvfølgelig også have efterfølgende, så har nu købt Don Malikos seneste album på iTunes, som kun er udgivet digitalt. Albummet er fra 2018, hedder “II” og det vandt iøvrigt “Årets Pris 2019” ved årets Koda Awards ved Arctic Sounds-festivalen i Sisimiut. Mine bedste anbefalinger herfra og også en kunstner, jeg bare vil anbefale at skynde sig ud og opleve, når chancen byder sig her i Danmark.

Takuss’ næste år til “Tivoli i Grønland 2020”.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.