Bøger,  Interview

INTERVIEW Maria Bach Kreutzmann

Vild med monstre, rigsfællesskabet og Nuuk

 

Hun kan stadig mærke barnefrygten for de mytevæsener, hun er vokset op med, som en del af den grønlandske kultur. I dag illustrerer hun dem. Med en dansk mor og en grønlandsk far har hun haft sine indre kampe med identitet, men føler rigsfællesskabet giver hende mulighed for at favne sine rødder begge steder. Og så fik hun ro i sjælen, da hun efter mange år i Danmark flyttede tilbage til sin barndomsby Nuuk.

Mød Maria Bach Kreutzmann, der er aktuel med den vilde og flotte bog ”Bestiarium Groenlandica – en illustreret håndbog om grønlandske mytevæsener, ånder og dyr.”

 

Illustrationen til venstre af Maja-Lisa Kehlet pryder også forsiden af bogen og er den kendte figur Fjeldgængeren (Qivittoq). ”Den var sådan, puha tænk, hvis man løb på én, når man var inde i fjorden. Det var altid sådan noget med at finde en Qivittoq og så Åh, jeg tror jeg har set en Qivittoq,” fortæller Maria, mens hun både griner og gyser lidt.

Illustrationen til højre er Innersuit Taartaat (Ildfolkenes hjælpeånder) også af Maja-Lisa Kehlet

Jeg møder Maria i Det Grønlandske Hus i København i slutningen af maj måned, hvor tegningerne fra bogen ”Bestiarium Groenlandica” er udstillet i husets lokaler. Til hverdag bor Maria i Nuuk, men hun er i København, for at ordne en masse praktisk, inden udstillingen snart lukker ned. Heldigvis har hun tid til en snak om bogen, som jeg selv købte nogle måneder tidligere, da der var reception for den selvsamme sted. Et imponerende værk, som jeg allerede hørte om sidste år i 2018, hvor jeg selv var i Nuuk, og hvor den stadig var under udarbejdelse.

Her omgivet af fascinerende, uhyggelige, sjove og vilde væsener fra den grønlandske mytologi, fortæller Maria begejstret om illustratorernes arbejde bag (otte personer inklusiv hende selv), hvoraf en del af dem har studeret på The Animation Workshop i Viborg, hvor Maria også selv er uddannet fra.

Maria fortæller om, hvordan illustrationerne til bogen er blevet som de er, fordi hun bevidst har valgt de tegnere og illustratorer, hun har. Med hvert deres kenskab til og blik på den grønlandske mytologi har de bidraget til de mange forskelligartede udtryk. Og Maria har været vild med at kunne bruge kunstnere fra både Grønland, Danmark og Island.

Moderne fortolkning af den grønlandske mytologi

Du siger, du er stor fortaler for Rigsfællesskabet?

”Ja, det er jeg. Jeg er stor fortaler. Det kommer selvfølgelig også af min egen baggrund. Min far er grønlandsk og min mor er dansk, og ligesom mange andre ’cocktails’, så har jeg også haft mine kampe med identitetsproblemer. Og jeg har da stadig dage, hvor jeg tænker over det. Men det ændrede sig rigtig meget, da jeg fandt ud af, hvad Rigsfælleskabet er og hvad det står for, fordi jeg følte, at med ideen om Rigsfællesskabet, der behøvede jeg ikke at vælge om jeg var grønlænder eller om jeg var dansker. Jeg kunne faktisk godt være begge dele.”

 

”Jeg følte, at med ideen om Rigsfællesskabet, der behøvede jeg ikke at vælge om jeg var grønlænder eller om jeg var dansker. Jeg kunne faktisk godt være begge dele.”

 

”Først havde vi udgivelsen af bogen i Det Grønlandske Hus i januar og så havde vi åbningen af udstillingen, og begge gange havde jeg det sådan: Ja! Lad os fejre Rigsfællesskabet, i og med at jeg også har danske og islandske kunstnere med. Nu er Island jo ikke med i Rigsfællesskabet, men fordi jeg også havde danske kunstnere med, synes jeg også, det var med til ligesom at formidle Rigsfællesskabet.”

Maria har haft lidt bange anelser omkring at bruge danske kunstnere til projektet, fordi mange folk i Grønland godt kan være lidt forbeholdne omkring det, når danskere påtager sig at formidle grønlandsk kunst. Men hun er glad for resultatet:

”Jeg synes, de gjorde det godt, mine danske kunstnere, og indtil videre har jeg ikke fået nogen skæld ud for det.”

De danske kunstneres store nysgerrighed på det grønlandske har i det hele taget imponeret Maria og hun kalder dem begejstret for nogle ”fantastiske ambassadører for Grønland”.

Maria mener også, at det har tilført noget positivt, at de danskere bidragsydere ikke har været farvet af kulturen ved fx ikke at have kendskab til mange af de tidligere skildringer af nogle af de væsener, der er med i bogen, der er lavet af kendte grønlandske kunstnere (som fx Jens Kreutzmann), og dermed ikke har haft den berøringsangst, der hurtigt kunne opstå ved at tænke ’dem kan vi jo ikke lave om på.’

”Jeg gav jo bare en fysisk beskrivelse til mine kunstnere, og så skulle de ligesom tage den derfra, og det er der kommet noget fuldstændig mageløst ud af.”

 

”Jeg håber, at grønlandske kreative tør gå ind og se, at man også kan gøre tingene på en anden måde. Netop ved også at bruge kunstnere udefra og bede folk om at lave nye versioner, håber jeg, bogen kan bidrage til, at de tør lave nyfortolkninger af vores historie.”

 

Maria mener i det hele taget, det er vigtigt at nye kunstnere tør kaste sig ud i nyfortolkninger uden at skele for meget til tidligere skildringer.

”Det er jo oral overlevering, vores fortællinger, og det har jo været fuldstændig tilfældigt, dem der har lavet deres fortolkninger af vores mytevæsener. Hvis det havde været en anden person, så havde de gamle tegninger set anderledes ud. Fortællingerne har altid været subjektive, og det har fortolkningerne af dem også.”

Mange af mytevæsenernes særlige karaktertræk har dog også voldt kunstnerne udfordringer, som da fx Jonatan Brüsch skulle tegne Asiaq (Vindens herskerinde). Her fik han lov til at kigge på nogle af de gamle tegninger, for som Maria siger:

”Jeg tror, det var lidt svært at forstå den beskrivelse med, at alting på hende sidder forkert, og jeg tror, han undrede sig lidt. Så viste jeg ham de gamle Kârale tegninger, og så ’Nårh!’ så lavede han det her totalt fantastiske billede.”

Det har i høj grad været Marias ønske, at bogen skulle stå som en moderne fortolkning af de mange mytevæsener, som kommer fra mundtlige fortællinger overleveret gennem generationer. De mest kendte, som fx Havets moder, har været skildret mange gange før. Hun håber hendes bog kan være med til at inspirere til nye fortolkninger sat ind i en moderne kontekst.

”Jeg håber, at grønlandske kreative tør gå ind og se, at man også kan gøre tingene på en anden måde. Netop ved også at bruge kunstnere udefra og bede folk om at lave nye versioner, håber jeg, bogen kan bidrage til, at de tør lave nyfortolkninger af vores historie.”

 

Maria Bach Kreutzmann har selv bidraget med illustrationer til bogen. Her ånden Aajumaaq (den ærmede). ”Det var nærmest den værste skræmmeånd, da jeg var barn,” fortæller hun.

 

Jeg har læst en del om dig og hvordan ideen til bogen opstod…

”I bogen har jeg skrevet, at det var for 5-6 siden, men det startede nok allerede for omkring ti år siden, hvor der var en japansk anime udstilling på Louisiana. Jeg så den, og fandt også en japansk monster bog. Om noget, så har japanerne forstået at omfavne deres mytologiske verden. At modernisere den, at formidle den og lave om på fortællingerne. Jeg tænkte: ’Hvorfor har vi ikke sådan en bog på grønlandsk?’. Der fandtes nogle få steder, hvor man kunne læse om vores mytologiske væsener, men der fandtes ikke sådan et opslagsværk over de monstre, der findes i Grønland. Så det var udgangspunktet, og den tanke der blev født. Så gik der nogle år, før jeg sådan egentlig gik i gang med den. Men selve ideen blev skabt dér. Ved den udstilling. Så tak, Louisiana.”

Positiv modtagelse i Danmark

Selvom bogen er udkommet midt i et kæmpe fokus på det arktiske, har omtalen i de danske medier ladet vente på sig, men Maria erkender også, at hun måske skal være lidt mere tålmodig, især som førstegangs udgiver. Men responsen fra alle der har set den i Danmark har været ’super positiv.’

En del af Marias ønske med bogen er også at fange dem, der intet forhold har til Grønland.

”Altså jeg ved, at den er blevet givet rigtig meget i gave til venner og bekendte, og det er tit folk både i og udenfor Grønland, folk der har noget med Grønland at gøre, grønlændere, folk der er vilde med Grønland, og som kender Grønland, der har givet den til deres familiemedlemmer, som måske ikke har den store interesse i Grønland.”

”Jeg har fået at vide af nogen, der gav bogen i gave, at de blev helt vilde med den, og håber at besøge Grønland, der tænker jeg ’Okay fedt, hey, det er jo det, vi gerne vil’. Altså det er jo formidlingen det handler om. Og det var også derfor jeg valgte de kunstnere jeg gjorde, jeg valgte den stil jeg gjorde. Det skulle være en moderne fortolkning.”

Version 4

 

De tatoverede streger henover Marias ene håndled og fingre er en hyldest til Havets Moder, der ifølge sagnet får skåret sine fingre af. De er blandt de mange inuit-tatoveringer, der er blevet meget populære igen i Grønland, især i Nuuk.

Et levende og moderne samfund

Hvad synes du er den største fejlagtige kliche, som folk har om Grønland?

”Åh, der er flere, men stadig at grønlænderne drikker, men hvis vi nu tager den væk, den hører man jo så tit. Så er det, at vi i høj grad stadig er sådan et gammeldags fangersamfund, og det findes jo også stadig mange steder i Grønland, men at de (folk udefra red.) ikke ser Grønland, som et levende moderne urbant samfund. Folk bliver virkelig fuldstændig chokerede over det. Og at vi findes i så mange variationer.”

”Jeg er jo meget lys af en grønlænder, fordi min mor er dansk, og min far er også en blanding, så folk bliver sådan helt ’Hva?’, når de kigger på mig. Også hvis du tager til Nuuk, der er mange som folk tror, at de må være danskere, og så er de grønlændere, født og opvokset, men er blandinger. De er overalt.”

Det er præcist de to ting, som også overraskede mig mest. Det var, hvor moderne Nuuk er, og så hvordan folk så ud.

”Og det er jo klart. Hvis du tager ud på kysten, så er det jo også et anderledes bybillede.”

Ja, og jo også dét, at Grønland jo ikke bare er Grønland. Det er et kæmpe land, og det stadig er, som du siger, du kan komme ud i en lille bygd og så lever de stadig meget…

”Ja, og der er stor forskel på om det er Nord, Øst, Vest eller Syd Grønland. Ja, det er jo et kæmpe, kæmpe land, og det tror jeg også overrasker folk tit. Dem der kommer derop, de siger altid OMG!

”Hvis folk flyver ind over østkysten, hvis det ikke er overskyet ’så fløj vi ind over den her is, og den blev ved, og den blev ved, og den blev ved’. Og jeg selv bliver stadig betaget af det. At flyve over indlandsisen. Hvis det ikke er overskyet, jeg bliver stadig sådan helt rørt. Det er så smukt og stort.”

Storby og natur i ét

Nuuk er også dét, jeg meget gerne vil formidle her på bloggen. Hvad er det fedeste ved at bo i Nuuk?

”Jamen, det er jo, du har storby og natur i ét. Altså, dér hvor jeg bor har jeg en hovedvej ud til den ene side og så har jeg fjeldet i min baghave. Og det er nærmest uanset hvor du bor i Nuuk, så har du altid udsigt. Og så, at du kan alt, som du kan i en moderne storby. Altså jeg ved jo godt, det er jo ikke det samme som at bo i København. At bo i Nuuk.”

”Men du kan gå på cafe, du kan gå i biografen, du kan få kulturelle oplevelser, du kan alt det, som du egentlig kan i København, bortset fra måske at kravle i træer. Jeg tror, der er mange, der har det ligesom mig. At man flytter derfra, og ligesom prøver at finde sin vej med uddannelse osv., men jeg valgte at flytte hjem igen, det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget.”

”Jeg trængte til at komme hjem og få ro i min sjæl, og åh, der kunne jeg bare mærke, at det var helt rigtigt, så da jeg først havde taget beslutningen, var det bare sådan YES. Jeg slappede bare af. Jeg havde sovet dårligt i rigtig lang tid. Den dag, jeg tog beslutningen om at flytte hjem, der sov jeg for første gang i lang tid igennem en hel nat.”

 

”Jeg trængte til at komme hjem og få ro i min sjæl, og åh, der kunne jeg bare mærke, at det var helt rigtigt, så da jeg først havde taget beslutningen, var det bare sådan YES. Jeg slappede bare af. Jeg havde sovet dårligt i rigtig lang tid. Den dag, jeg tog beslutningen om at flytte hjem, der sov jeg for første gang i lang tid igennem en hel nat.”

 

Så Nuuk er hjemme for dig?

”Ja, for selvom jeg har boet i København, og er rigtig glad for København, så er København ikke på samme måde hjem. Nordjylland, hvor min mor bor, det er hjemme, og Nuuk er hjemme.” Maria holder en kort pause og tilføjer så alligevel: ”Og nogen gange er København også hjemme.”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Nuuk, hvad skulle det så være?

”Kolonihavnen! Fordi jeg vil ikke anbefale en cafe eller lignende, men Kolonihavnen. Fordi det er så fantastisk og historisk, og samtidig ligger der også moderne cafeer dernede og Nationalmuseet. Der er så meget, og det er sådan et sted, folk altid skal forbi. Fx turisterne. Og det synes jeg er helt fint. Og Katuaq (Grønlands Kulturhus red.) selvfølgelig også, hvis man skal tænke location, fordi det er et fantastisk arkitektonisk stykke arbejde. Jamen det er jo svært at vælge, nu sidder jeg allerede og tænker, og så er der også dér og dér og dér…”

 

Det er dyrt at flyve i Grønland og Maria har, som mange andre grønlændere, kun besøgt få steder i sit eget land. Det er fx kun to år siden, hun besøgte Sisimiut, Grønlands anden største by, for første gang. Hun drømmer om at kunne lave en bogturne og samtidig samle nye moderne fortællinger ind: ”Det kunne være ret fantastisk og så komme ud på kysten.”

Illustrationer på foto: Inorrooq (Hamskifteren) af Maja-Lisa Kehlet (øverst tv.), Nappaasilat (Åndebjørnen) af Coco Apunnguaq Lynge (nederst tv.) og Erlaveersiniooq (Indvoldsædersken) af Carina Lillegaard Løvgreen (th.)

 

LÆS MERE OM BOGEN OG DENS MYTESVÆSENER I:

De grønlandske ånder opstår på ny

RIGSFÆLLESSKABET betyder at Danmark, Grønland og Færørerne tilsammen udgør Kongeriget Danmark. Grønland og Færørerne har dog en høj grad af hjemme- og selvstyre, hvor de selv forvalter samfundsopgaver, love og økonomi.

KOLONIHAVNEN er den ældste bydel i Nuuk og ligger i byens centrum. Her finder man både byens domkirke, Nationalmuseet og Hans Egedes Hus, og ikke mindst en historisk bebyggelse af gamle flotte huse, som giver bydelen et helt særligt hyggeligt præg. Her er også kajaker, en fantastisk flot udsigt og en imponerende statue af Havets Moder udført af den kendte grønlandske kunstner Christian Rosing. Det særlige ved sidstnævnte er, at statuen er placeret, så den kun kan ses fuldt ud ved lavvande.
Læs mere på: Visit Greenlands side om at besøge Nuuk

KATUAQ er Grønlands kulturhus, som ligger i Nuuk centrum også tæt ved kolonihavnen. Huset rummer en velbesøgt cafe samt koncert- og biografsal, der byder på både ArtCinema og Babybio. Huset har også udstillinger og er samlingspunkt for mange kulturelle arrangementer. Det er en flot bygning, der står frem på Hovedgaden i Nuuks cetrum og hvis udformning er ”inspireret af det bølgende nordlys og lysets spil i is og sne.” (Katuaq.gl).
Læs mere på: Katuaqs webside

 

Alle fotos i artiklen er taget i Det Grønlandske Hus i København maj 2019 i forbindelse med udstilling af illustrationerne til bogen ”Bestiarium Groenlandica – en illustreret håndbog om grønlandske mytevæsener, ånder og dyr.” 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *