INTERVIEW Cheeky
Colourful Nuuk, som byen gerne kalder sig selv, er blevet endnu mere farverig efter, at en håndfuld lokale kunstnere har været på Masterclass med den danske graffitikunster Sacha Malinsky, med kunstnernavnet Cheeky. Er man i Nuuk, kan man se resultatet i form af de fantastiske murværker rundt omkring på byens gavle – er man i København kan man lægge vejen forbi Det Grønlandske Hus i Løvstræde.
Her udstiller Cheeky nemlig frem til d. 27. november, både med en række fotos fra Masterclassen i Nuuk og en række nyere illustrationer og skitser, som rummer både humor og alvor. For da verden i foråret både pludselig lukkede ned, vi alle skulle holde afstand og der senere bl.a. brød racekonflikter ud, satte det alt sammen spor i den kunst, som Cheeky skabte i Nuuk, hvor hun var i hele perioden. ”Arctic Staycation” er blevet fællestitlen på udstillingen, som byder på såvel behind-the-scenes fotos af tilblivelsen af de nye flotte murværker og graffitikunst i Nuuk og Cheekys flotte farverige illustrationer og skitser fra et omskifteligt år.
Cheeky er uddannet fra Det Kongelige Kunstakademis Designskole. Det kreative sind og den grønlandske kultur er hun vokset op med på Christiania, og da hun i 2014 endelig kom til Grønland faldt hun pladask for landet. Siden da har hun rejst på kryds og tværs i landet, hvor hun har udsmykket bygninger, afholdt workshops for børn og unge og integreret sig i det grønlandske hip hop miljø.
I Cheekys kunst ses tydeligt det hjerte, der banker for den grønlandske kultur med masser af respekt og humor – men der skinner også noget andet mere alvorligt igennem, som ligger hende stærkt på sinde. Nemlig forholdet mellem Grønland og Danmark, som hun mener trænger til heling, ikke mindst i form af en større bevidsthed om og fokus på danskernes store uvidenhed om Grønland.
Cheeky betragter både Danmark og Grønland som sit hjem, men befinder sig mest i Nuuk. Jeg var så heldig at fange hende i løbet af et par dage, hvor hun var i København. Her mødtes vi i Det Grønlandske Hus til en snak om de forskellige elementer i hendes aktuelle udstilling og kunsten, der omgav os…
Cheeky foran sin ”Arctic Staycation” udstilling i Det Grønlandske Hus i København. Foto: Nadine Lensborn.
FL: Du udstiller herinde i Det Grønlandske Hus i København lige nu. Og du er graffitikunstner. Og så er du født og opvokset på Christiania. Så hvad er det med dig og Grønland?
Cheeky: Ja, som sagt, så er jeg jo født og opvokset på Christiania, så det har jo været en stor del af kulturen, det er jo en kultur; miljøet på Christiania, der jo først og fremmest er meget åbensindet. Der har jo altid været plads til dem, som det normale samfund måske ikke lige har gjort plads til. Jeg vil gerne understrege, og det er meget vigtig for mig, for ligeså snart jeg siger, jeg er fra Christiania og er vokset op med grønlandsk kultur, så får de fleste et særligt billede i hovedet. Så jeg vil starte ud med at sige, at det ikke har været alkoholiserede grønlændere, jeg er vokset op med. De har selvfølgelig været en del af bybilledet, da der er alkoholikere af alle slags etniske baggrunde i Danmark. Men jeg er vokset op med grønlandsk kultur igennem min families venner. Så det er kommet ind sådan fra barnsben. Men det var først i 2014, at jeg kom til Grønland, og der faldt jeg jo pladask. Hos alle de mennesker, jeg har mødt dér, har der været et åbent sind, ligesom jeg også er vokset op med på Christiania. Og jeg tror også, det er derfor, at jeg egentlig bare har connectet.
FL: Hvad var det for en grønlandsk kultur der var på Christiania?
Cheeky: Jamen, det jeg er vokset op med er jo fx, at jeg blev kaldt Iggu! som barn, men har aldrig forstået, hvad det betød, før jeg kom til Grønland. Det betyder “søde Skat” eller “hvor er du sød” for at være helt korrekt. Min mors veninde havde hareskind med hjem, som hun selv havde fanget, og jeg fik øreringe fra Grønland. Det har været den gode side af landet, hvis man kan sige det. Og så på samme tid, så er jeg også vokset op med, at der både i folkeskolen og gymnasiet blev fremstillet et andet syn på Grønland, og det er dét, jeg arbejder med. Jeg synes, det er enormt vigtigt at få det rigtige billede frem af Grønland, fordi det er ikke dét, der bliver fremstillet i medierne. Og dét man lærer om i skolen er det traditionelle Grønland. De sociale problemer. Det er ikke om alle de fantastiske mennesker, der har enormt meget at byde på. Det er dem, der mangler mere fokus på.
Og hvis man gerne vil gøre noget ved det, så er det dét danske system, der skal fokus på. Al den energi, som der bliver kastet på is og statuer og mudderkastning mod danskere, der ikke ved bedre, hvis man brugte den på at gøre mere opmærksom på, hvordan især det danske skolesystem fungerer. Så tror jeg, at man vil nå endnu længere. Hvis man skal ind og ændre billedet af en kultur, så skal det ind fra barnsben. Nu er jeg heldig, at jeg er vokset op med begge sider på Christiania. Og dét, at jeg arbejder med det her på en måde, hvor jeg igennem min kunst forsøger at bygge bro, det er jo ikke noget, jeg har planlagt. Det er noget, der er kommet naturligt.
FL: Hvordan gør du så det? I forhold til det her med, som du siger, at danskerne har et begrænset billede af Grønland, at børn og unge får det i skolen – hvordan arbejder du med det i forhold til din kunst?
Cheeky: Jamen, jeg tror egentlig bare igennem dét, at jeg gør dét, jeg gør. Det jeg poster. Også noget dagligdag i Grønland. Men fremfor alt viser, at der er – det lyder helt langt ude – men dét, at der er et hiphop miljø. Hiphop miljøet verden over er bundet sammen. Og det er en god måde at fange de unges opmærksomhed på. Og det er dem, vi gerne vil have fat i, hvis vi gerne vil ændre de her ting.
Farverige murværker pryder Nuuks bybillede efter Cheekys Masterclass.
FL: Er der et hiphop miljø i Grønland?
Cheeky: JA! Helt bestemt. Altså jeg vil sige graffiti miljøet, som jeg er en del af, er ikke særlig stort. Men der er nogen. Og så er det også meget normalt, at man interagerer både indenfor graffiti og rap etc. Altså, man bliver venner. Det er jo ikke sådan, at man tænker: nu skal vi være professionelle sammen hele tiden. Men fordi man er i det miljø, man er i sammen, connecter man. Så derfor kommer det også naturligt for mig at prøve på, fx at sætte danske og grønlandske rappere sammen, som det også lidt var dét, der var mening med udstillingen her i Det Grønlandske Hus. Vi har planlagt at få koncerter på benene med danske og grønlandske rappere, så snart at omstændighederne tillader det. Så det er kun på hold, ikke aflyst.
FL: Ja, vi kan jo snakke lidt om udstillingen. Den består jo af to dele. Eller tre faktisk, men lad os fokusere på to af dem. Én, jeg ved ikke om man kan kalde det, politisk del? Hvad vil du kalde den her ”Staycation” del, vi har herovre?
Cheeky: Jeg har egentlig ikke tænkt som sådan, at det skulle være politisk, det er bare endt sådan. Det har egentlig bare været dét, som der har rørt sig, både indeni mig og også rundt i andre i Nuuk i den tid, jeg har været der. Jeg nåede jo lige ind, eller hjem, lige inden de lukkede lufthavnene af, heldigvis. Så det strækker sig fra marts og så hen til slut september.
FL: Den del af udstillingen består af en række illustrationer og tegninger…
Cheeky: Ja, det er faktisk første gang, at jeg kun udstiller illustrationer og fotos, jeg plejer at lave malerier. Det er første gang, jeg udstiller skitser også.
FL: Ja, og de handler jo om det, du snakker om…
Cheeky: Ja, det handler meget om at gøre opmærksom på de spændinger, der er mellem Danmark og Grønland, men uden at kaste mudder. Jeg tror på, at det er vigtigt, at man er bevidst omkring historien og spændingerne, for at kunne hele. Det er dét, der mangler. Jeg tror, det er derfor, at der er mange grønlændere, som ikke kan hele, fordi der ikke er denne her bevidsthed i Danmark. Så for mig er hip hop miljøet en måde, at få de her ting ud igennem en anden kanal, så andre ser det. Især når skolesystemet ikke lægger vægt på det.
FL: Ja, for den anden del af udstillingen er jo så denne her Masterclass du har lavet med fem kunstnere i Grønland. Og det er jo ikke nogen, der har lavet graffiti før?
Cheeky: Én af dem har, og jeg har bevidst taget ham med, fordi han er så sej! De sidste seks år, hvor jeg har kørt workshops for børn i Grønland, har der været mange, der er kommet hen til mig og spurgt om jeg på et tidspunkt ville holde en Masterclass. Eller om jeg ville tage ud og male, og lære nogle teknikker fra mig. Så for at jeg kunne gøre det bedst muligt og have tid til det, så gjorde jeg det til et projekt. Og så fik jeg så støtte fra NAPA og Nuuks lokaludvalg, så det faktisk kunne lade sig gøre. Jeg havde overhovedet ikke regnet med, at det ville blive så stort som det blev. Altså det er jo ret overvældende, også i og med, at jeg havde en ide om, at vi måske ikke ville få tilladelse til det, så jeg havde allerede designet det her koncept med, at vi havde en væg, som skulle være den samme, der blev malet over, men at vi så bare havde fotos, for at visualisere at graffiti også kan være noget æstetisk, som alle kan værdsætte. At det ikke kun er tags eller throw-ups.
Men så fik vi tilladelse til nogle permanente mure hen af vejen, hvilket var helt fantastisk. Altså det tog også virkelig meget benarbejde. Det var faktisk noget af det sværeste, for ligeså snart du nævner ordet graffiti, så bliver folk helt… Men graffiti er ikke bare dét at tage ud og male. Det er en hel mentalitet og en livsstil. Så for mig, at lave den her Masterclass, har det jo heller ikke været, at jeg skulle ud og producere graffitimalere. Det har været for at lære nogle teknikker fra mig, og så se om de greb det. Fordi det er noget, der skal komme indefra. Og nogle af dem har jo været ekstra glade for at afprøve det. Flere af dem har jo ikke malet i stor skala før. Det har været enten A4, blok eller en tablet. Så dét der med at skulle op i en stor størrelse har været enorm grænseoverskridende for nogle af dem. Jeg har heldigvis en masse erfaring fra workshopsene, og er ekstra tålmodig og nærværende, når der har været brug for det.
Inuk Højgaard (øverst) var den eneste af de fem kunstnere på Cheekys Masterclass, som i forvejen lavede graffiti. Hans murværk endte dog med at tage mere graffisk form. Malik Chemnitz (nederst.) er grønlandsk rapper og visual artist. Hans graffikunst endte ud i en moderne panda.
FL: Hvad er det graffiti kan som kunstart og hvad kan det i Grønland?
Cheeky: For mig var det vigtigt, at grønlændere selv fik lov til at lave murværker, fordi de store murværker, der er deroppe lige nu, de er ikke lavet af grønlandske kunstnere. Så dét var først og fremmest vigtigt for mig. Og så måtte de jo selv tage den videre derfra, fordi det graffiti kan, det er jo at kommunikere budskaber ud. Med børn og unge har det været at skabe et kreativt frirum for dem. En form for ventil. Især dem, der havde brug for det. Og det behøver jo ikke være spraymaling, det kan også bare være dét at sidde og skitse og tegne, som også er en stor del af det. Og så har det bare været vigtigt for mig at samle grønlandske kunstnere, fordi jeg er vokset op med, at man sidder og tegner sammen, tager ud og maler sammen, og det eksisterer bare ikke rigtig i Nuuk. Jeg kan huske første gang, jeg spurgte: Hvad med atelier og sådan? Næh! Så var jeg sådan, jamen, det er jo dér, man sidder sådan og pingponger med hinanden og hænger ud og slapper af og sådan… men det er for dyrt. Og så tror jeg også, at i Grønland er mange kreative af natur, så det er bare noget man gør derhjemme. Men der sker altså bare noget, når to kunstnere mødes og maler sammen. Der kommer jo noget helt tredje, som…
FL: Jeg glæder mig i hvert fald utrolig meget til at se dem, når jeg kommer til Nuuk igen, når alting åbner mere op.
Cheeky: Ja, og det er jo skønt, de er blevet permanente, og at der bliver værnet om dem.
Cheeky foran illustrationen ”Stay True” i Det Grønlandske Hus i København. Foto: Nadine Lensborn.
FL: Billedet ‘Stay True’ går igen i din udstilling, både som illustration, og som murværk i Nuuk. Kan du fortælle lidt om det?
Cheeky: Det er lidt sjovt, for det startede faktisk med, at jeg søgte på danske ordsprog, fordi jeg skulle lave nogle illustrationer til en grønlandsk app til at lære dansk i skolen. Og så blev jeg ret fascineret af dét der med at ”holde masken.” Der er så mange ting i det. Og så gik det fra at holde masken, til at tage masken af. Jeg ser, at der er mange grønlændere, der holder masken i forhold til at skulle tage imod fordomme. Især i Danmark. Når de er her. At skulle høre på så meget, især som ung grønlænder i folkeskolen, i gymnasiet. Det er ikke helt let at komme til Danmark. Og det er derfor, det også er så vigtigt at få kommunikeret de her ting ud i Danmark. Altså grønlændere kender jo allerede til det her. Men for mig at få lov til at udstille i Det Grønlandske Hus, som ligger så centralt i København og som er i kontakt med skoletjenesten, det betyder meget for mig.
Murværket “Stay True” af Cheeky i Nuuk.
FL: Endelig, så er jeg altså helt vild med din illustration til plakaten for udstillingen her. Ville den overhovedet været kommet til verden, hvis ikke der havde været lockdown?
Cheeky: Nej, nej, overhovedet ikke, fordi det er jo sådan en sikkerhedsskive, ikk. Det var jo helt skørt at skulle forholde sig til, det med pludselig at skulle holde afstand og man glemte det. Og til sidst, så var der jo ikke noget i Nuuk, og så krammede alle igen. Det var virkelig et socialt eksperiment. Og man er jo ikke nået til den der grænse i Danmark endnu, det med: Hvornår må man kramme igen? og Er det okay? og Krammer du? Serien startede med at hedde ”Love from a distance”. Det med at sende kærlighed fra en afstand; vi tager lige sikkerhedsskiven på.
Cheeky foran udstillingsplakaten til sin ”Arctic Staycation” udstilling i Det Grønlandske Hus i København. Foto: Nadine Lensborn.
Udstillingen ”Arctic Staycation” kan ses i Det Grønlandske Hus i København frem til og med d. 26. november 2020. Læs mere om udstillingen på deres hjemmeside, hvor du også kan se retningslinjer for at besøge udstillingen. Husk mundbind!
Cheeky aka Sacha Malinsky er født i 1985 og vokset op på Christiania. Hun er uddannet fra Det Kongelige Kunstakademis Designskole med en kandidat i Visuel Kommunikation. Hun har bl.a. boet og studeret i Australien og så har hendes store kærlighed for grafftikunsten ført hende rundt omkring i verden, hvor hun har sat sine kunstneriske aftryk. Og nu senest i Nuuk i Grønland, hvor hun bor i dag, og hvor hun de seneste seks år har udsmykket bygninger og afholdt workshops for børn og unge.
I april 2020 var fem grønlandske kunstnere, Malik Chemnitz, Maria Kreutzmann, Nivi Lynge, Christian Fleischer Rex og Inuk Højgaard på Cheekys Masterclass i Nuuk, hvor de lærte spray-teknikker og producerede en række murværker, som kan ses rundt omkring i Nuuk og som vil være permanent udsmykning i byen. Masterclassen var støttet af Nordens Institut i Grønland, Kommuneqarfik Sermersooq og Nuuks lokaludvalg.
Du vil muligvis også synes om
INUITTEN: Smagen af Grønland på Amager
INTERVIEW Nina von Staffeldt
